Emnet "Hal i Toksværd" blev første gang omtalt så tidligt som 1979 i TGI-bladet, da foreningens afgående formand Knud Jensen i et interview udtalte: "Der er behov for en hal i Toksværd". Emnet hvilede så i nogle år men blev taget op i TGI-bladet igen flere gange i perioden 1983 til 1986. Ove Larsen, vor nuværende borgmester, sagde i 1983 til bladet: "at hal i Toksværd er ikke lige om hjørnet", og det fik Ove jo helt ret i.
I 1986 blev tankerne om idrætshal nr.2 i kommunen mere konkrete. En arbejdsgruppe havde, i forbindelse med frikommuneforsøget, undersøgt behovet for halkapacitet i kommunen, og afdækket et betydeligt behov for mere halkapacitet.
Denne arbejdsgruppe indkaldte kommunens idrætsforeninger til møde, og i forlængelse heraf blev der etableret en ny arbejdsgruppe med repræsentanter fra idrætsforeningerne. Denne nye arbejdsgruppe tog initiativ til stiftelse af en "forening", hvis opgave det var at opføre endnu en idrætshal i kommunen.
Nu begyndte der at ske noget. Der blev hurtigt udfærdiget lovudkast med udgangspunkt Holmegaardhallens love, og afholdt stiftende general forsamling den 16. september 1986, hvor lovene blev vedtaget, og bestyrelse valgt. "Den selvejende institution Toksværd Hallen" var nu mere end tanker og ideer.
Der var i arbejdsgruppen inden generalforsamlingen opnået enig hed om, at hallen skulle opføres i Toksværd, og at navnet skulle være "Toksværd Hallen".
Indvalgt i Toksværd Hallens første bestyrelse blev repræsentanter fra foreninger i alle 3 lokalområder Fensmark, Holme-Olstrup og Toksværd. Jeg, der havde været uformel leder af arbejdsgruppen, blev valgt til formand for hallen.
Vi var nok ikke i hallens bestyrelse helt klar over hvad vi havde sagt ja til. Det viste sig hurtigt, at der var stor forskel på bestyrelsesarbejdet i Toksværd Badmintonafdeling, hvor jeg fortsat havde mit virke, og i Toksværd Hallen. Der var mange uvante ting, vi skulle tage stilling til.
I formalsparagraffen i hallens vedtægter star bI.a.: "At formålet er at opføre og drive en idrætshal i Holmegaard kommune, at fremme enhver form for idræt, og virke som samlingssted for egnens befolkning m.m.".
Bestyrelsen satte sig fra starten 3 meget ambitiøse og optimistiske mål
- Hallen skulle stå færdig i 1988
- Der skulle skaffes 1 million i egenkapital
- Der skulle tegnes 1.000 medlemmer.
Det skulle senere vise sig, at vi kun nåede et af de mål, vi havde sat os. Det lykkedes os, at samle 1,2 millioner kroner. Til gengæld blev vi aldrig mere end 600-700 medlemmer af hallen. Men vi kan vel næsten tillade os at sige, at vi også nåede det vigtigste mål, at få opført en idrætshal i Toksværd. Det tog bare lidt længere tid, end vi havde målsat og håbet.
Selv om alt ikke gik som målsat, var det en drivkraft i vores arbejde at have nogle klare mål at sigte efter. Vi var klar over at det at skaffe en stor egenkapital, var en helt nødvendig forudsætning for at nå målet. Vi var også klar over at vi ikke kunne nå dette mål uden medvirken fra kommunens idrætsforeninger og andre interessenter hvorfor det var en vigtig del af vort arbejde, at inddrage så mange som muligt i projektet. Heldigvis var der fra starten en meget positiv holdning, i såvel foreninger som lokalbefolkningen i øvrigt, tit at hjælpe as såvel økonomisk som på anden måde.
Først "på banen" var TGI's hovedafdeling (meget naturligt måske), som gav et tilskud på kr. 5.000,- allerede ved den stiftende generalforsamling. Senere fulgte mange bidragydere efter store som små.
Vi kan ikke her nævne alle, der har ydet os økonomisk støtte eller på anden måde hjulpet os, men den store økonomiske støtte vi modtog fra bI.a.:
- Bankoholdet
- TGI's Venner
- Toksværd Sogns Spare- og Lånekasse
- har været en væsentlig årsag til, at vi nåede de egenkapitalmål, vi havde sat os, så det var muligt at finansiere byggeriet.
Økonomisk støtte "udefra" var ikke nok. Vi måtte også selv skaffe penge, og vi fik da også sat en del aktiviteter i gang, hvoraf de mest interessante, og samtidig mest indbringende, skal nævnes:
- Salg af julekalendere, som startede i 1986, og lige siden har været en stor succes.
- Arbejdsdag på Glasværket, som indbragte to checks på i alt kr. 110.490,85.
- Salg af navnemursten. Disse sten kan i dag ses indvendig i hallen.
- SaIg af T-shirts med hallens navn.
I 1986 blev der kikket på tegninger af forskellige haltyper. Budgetrammen var 4 millioner kroner, og kravet, at der skulle være plads til en håndboldbane på 20 x 40 meter. Der blev holdt møder med foreningerne de 3 lokalområder og der blev foretaget medlemstegning i hele kommunen, hvilket 1986 bragte medlemstallet op på 473.
I 1987 besøgte vi forskellige færdige haller inden vi besluttede os for Henrik Sørensen, Ringsted som arkitekt og bygherre, da dette firma flere steder havde stået for byggeri af haller som opfyldte vore krav.
Vi holdt møde med arkitekten, og fik et første overslag, som viste en byggepris på kr. 6.483.000 incI. moms. Storstrøms amtskommune og DDGU blev konsulteret, og der blev søgt om tilskud fra Tipsmidlerne og DDGU. Det var også i 1987, at arbejdsdagen på Holmegaard Glasværk blev gennemført med deltagelse af 70-80 personer. Primært folk, der til daglig arbejdede på glasværket, men også hallens bestyrelse. De første officielle møder med kommunen blev afholdt, og kommunen udpegede 2 repræsentanter, (Ove Larsen og Ole Jensen), til at indgå i hallens bestyrelse.
Vi solgte mursten og T-shirts m.m. ved Toksværds By- og Folkefest, og var repræsenteret med en stand på "Aktiv Holmegaard", da det hele tiden var vigtigt for as at gøre opmærksom på os selv, og tegne nye medlemmer.
Formuen steg støt og roligt, og var ved udgangen af 1987, kr. 293.334,-. Vi nåede 1988, hvor hallen fik sit eget logo, som kan ses på hallens brevpapir. Logoet var designet af Mette Paarup, som sammen med sin mand Max var en star hjælp og støtte far bestyrelsen under hele projektet, og det var også Mette, der stod bag ide og design af Toksværd Hallens T-shirts, som med succes blev solgt i lokalområdet, og gav et betydeligt overskud til hallen, da udgifterne til trøjerne blev betalt af lokale sponsorer.
Vi skulle tage stilling til, om hallen skulle momsregistreres eller ikke. En beslutning som ville få stor betydning for hallens økonomi mange år fremover.
For at reducere anlægsomkostningerne valgte vi frivillig momsregistrering, hvilket betød, at vi ikke skulle betale moms af byggeri og inventar. Dermed reduceredes byggeomkostningerne med Ca. 1 mill. kr., og der var et tilsvarende mindre beløb at afdrage og forrente.
Intet her i livet er dog helt gratis, så til gengæld for besparelserne ved opførelsen af hallen, kunne vi se frem til, at skulle betale moms af indtægter i forbindelse med hallens fremtidige drift. Til et møde med økonomiudvalget havde vi udarbejdet budgetter u/moms, som viste anlægsomkostninger på kr. 5.314.000,-, og årlige driftsomkostninger på kr. 531.000. Vi løb nu ind i de første alvorlige problemer siden starten i 1986. Kommunen meddelte os, at der ikke var lovmæssigt grundlag for at støtte os økonomisk, hverken til anlæg eller efterfølgende drift, og at Toksværd Skole i konsekvens heraf, ikke kunne leje timer i hallen. Dette betød at de driftsbudgetter vi havde fremlagt, ikke længere var realistiske, da vi i disse havde forudsat en lejeindtægt fra Toksværd Skole. Kommunen var tillige usikker på, om der til de foreninger; der lejede timer i Toksværd Hallen, kunne ydes samme tilskud, som til de foreninger; der siden 1977 havde benyttet Holmegaard hallen. Timetilskuddet var dengang kr. 114,- i Holmegaardhallen, mod det lovpligtige tilskud på kun kr. 37,50.
Håbet om en hal i Toksværd var dog ikke opgivet. Vi fik til opgave at udarbejde nye og reducerede budgetter. Denne opgave løste vi ved at opdele det planlagte byggeri i 3 faser; og alene udarbejde budget for 1. fase, som indeholdt en idrætshal helt uden faciliteter som omklædningsrum og toiletter. Disse faciliteter måtte komme senere; når og hvis økonomien tillod det. Faciliteterne på Toksværd skole måtte så benyttes, selv om dette selvfølgelig ville være upraktisk. De nye budgetter blev forelagt for økonomiudvalget inden udgangen af 1988, og tallene for anlæg og drift var nu reduceret til hhv. kr. 4.108.000 for anlæg og kr. 365.000,- årligt for drift.
Til vor store glæde støttede økonomiudvalget det reducerede budget, og vi var nu sikre på, at Toksværd Hallen ville blive en realitet. Samtidig var meldingen fra kommunen, at der til de foreninger, der benyttede Toksværd Hallen, ville blive ydet samme timetilskud som til de foreninger der benyttede Holmegaardhallen.
Formuen nåede i 1988 kr. 900.000,- og medlemstallet var steget til 620. I starten af 1989 sagde en næsten enig kommunalbestyrelse den 25/1 "ja" til opførelsen af Toksværd Hallen. Man kunne næsten sige, at målet nu var nået. Et vigtigt skridt var I hvert fald taget.
Der var I bestyrelsen flertal for placering af hallen ved Toksværd skole, og vi fik med Børge Nielsen forhandlet os til køb af et stykke jord. Jorden blev senere overtaget af kommunen, som lejer den ud til os. Der blev søgt om udarbejdelse af lokalplan, og indbudt til licitation, hvor vi fik os noget af en overraskelse, da flere af tilbuddene var højere end forventet. Licitationen blev delvist kasseret, og vi måtte på den igen for dele af licitationen.
Vi landede på et byggebudget på kr. 4.462.800,- hvilket var noget højere end det budget, der var forelagt for økonomiudvalget. Det nye budget stillede krav om en egenkapital på kr. 900.000,-. Vi havde på dette tidspunkt samlet 1,1 mill. kr. sammen, og da vi samtidig fik et godt lånetilbud på et indekslån på 3,6 mill. kr., var der ingen problemer med finansieringen af byggeriet. Der var i denne fase løbende møder med økonomiudvalget, som sagde god for budgettet. 1. spadestik blev taget den 22. august 1989 strålende solskin og med en masse tilskuere, herunder elever og lærere på Toksværd skole. Det var en stor dag for Os i bestyrelsen, og for det meste af lokalbefolkningen, som havde "været med Os" hele vejen.
Byggeriet skred planmæssigt fremad, og den 3. marts 1990 kunne hallen indvies med stor reception om formiddagen med 250 gæster, fest om aftenen med 566 deltagere, og 1. sportsdag i hallen dagen efter. Da vi kunne gennemføre byggeriet uden overskridelse af byggebudgettet, var der penge "til overs" så det i slutfasen blev muligt også at realisere fase 2 af det oprindelig planlagte byggeri. Dette betød, at vi fra starten også fik omklædningsrum og toiletter, uden at skulle låne ekstra penge. Receptionen indbragte gaver for 235.000,-, så vi gjorde snart klar til at gøre byggeriet helt færdigt, med cafeteria/opholdsrum, og 2 ekstra omklædningsrum på. 1. sal. Indvielsen af 1. salen fandt sted allerede året efter i forbindelse med den årlige halfest den 2. marts 1991. I 1995 fulgte så tilbygning af redskabsrum på siden af hallen.
Det viste sig straks, at der var behov for en idrætshal i Toksværd. Til første fordelingsmøde, var der fremsendt ønsker fra foreningerne om 58 ugentlige haltimer, hvilket var noget mere end vi kunne klare inden for "normal åbningstid". 49 faste ugentlige timer blev udlejet første sæson, og lige siden har udlejningen ligget meget konstant omkring 50 timer/uge. Dertil kommer timer til stævner turneringer og andre arrangementer.
En hal som Toksværd Hallen, med et lån på kr. 3.6 mill., der skal afdrages og forrentes, kan ikke få økonomien til at hænge sammen alene med indtægter fra udlejning af haltimer. For at skaffe balance i hallens drift, er det nødvendigt med en stor frivillig og ulønnet arbejdsindsats fra mange, så lønudgifterne holdes på et minimum. Der er i Toksværd Hallen alene lønudgifter til rengøring. Derudover er det nødvendigt at skaffe ekstra indtægter ved aktiviteter som salg af julekalendere, halfester pasning af cafeteria, m.m.
Det har hidtil ikke været noget problem, at få folk til at gøre et stykke arbejde for Toksværd Hallen, og hallen har i kraft heraf i sine 12 ar haft en god økonomi, og det oprindelige lån på 3.6 mill. kr. er i dag nedbragt til knap 3 mill. kr.
Siden 1990 har Toksværd Hallen været rammen om en meget stor del af TGI's aktiviteter og det er mit håb, at Toksværd Hallen også fremover vil være stedet, hvor TGI's medlemmer mådes og dyrker deres idræt.
Kjeld Andreasen Formand 1986-2001